Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Du kan højst få SVU til en folkeskole- eller gymnasial uddannelse i 40 uger à 37 timer

Du kan få SVU til uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau i mellem en og 40 uger. Det er en forudsætning, at undervisningen er tilrettelagt som heltid. Er din uddannelse tilrettelagt som deltidsundervisning, kan du få SVU i en tilsvarende længere periode.

Du kan ikke få SVU til uddannelse, der giver ret til mindre end en uges støtte, hvilket vil sige 37 timer, med mindre der er tale om enten FVU-digital eller FVU-engelsk.

Det tæller med i de 40 uger med SVU

Har du tidligere fået SVU som 25-65-årig til en uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau, trækker den tid, du fik SVU, fra i de 40 uger, du højst kan få SVU i.
Har du tidligere fået SVU som 20-24-årig til FVU eller specialundervisning for voksne, eller har du fået SVU til videregående uddannelse, trækker dette ikke fra i de 40 uger.

Du bliver forsinket – forlængelse af SVU

Det antal uger du kan få SVU, kan forlænges, hvis du bliver forsinket i din uddannelse. Det kan ske i tilfælde, hvor du er syg eller lignende for eksempel problemer med en graviditet. Tiden kan kun forlænges, når du selv er syg eller lignende, ikke hvis det drejer sig om for eksempel din familie.