Du vil tage en folkeskole- eller gymnasial uddannelse |
Højst 40 ugers SVU i altDu kan få SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse i højst 40 uger. Det gælder, hvis undervisningen er på heltid. Er det deltidsundervisning, kan du få SVU i en tilsvarende længere periode. Du kan ikke få SVU til uddannelse, der giver ret til mindre end en uges støtte. En uge svarer til 37 timer. Til forberedende voksenundervisning kan du højst få SVU i 18 uger. - tidligere fået SVUHar du tidligere fået SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse, trækker den tid, du fik SVU, fra i de 40 uger. Har du tidligere fået SVU til videregående uddannelse, trækker det ikke fra i de 40 uger. - tidligere fået VUSHar du tidligere fået støtte til voksenuddannelse (VUS), trækker den tid, du fik VUS, fra i de 40 uger. 18 ugers ramme for uddannelsessøgende, der tidligere har fået VUSHavde du den 1. juli 2000 brugt 80 ugers VUS, vil du ikke have støttetid tilbage i SVU-ordningen. Du kan dog få SVU i op til 18 uger til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne. Denne ramme gælder både for kortuddannede og faglærte. 18 ugers ramme for faglærte fra 25 og op folkepensionsalderenEr du fra 25 og op til folkepensionsalderen og faglært kan du ikke betragtes som værende kortuddannet. Du kan dog få SVU i op til 18 uger til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne og specialundervisning for voksne. Det er kun SVU modtaget som faglært siden 1. juli 2004, der trækker fra i denne ramme. Du bliver forsinketDen tid, du kan få SVU, kan forlænges ud over grænsen på de 40 og 18 uger. Det kan ske i tilfælde, hvor du er syg eller lignende, for eksempel har et handicap eller problemer med en graviditet. Tiden kan kun forlænges, når du selv er syg eller lignende, og ikke hvis det drejer sig om andre - for eksempel din familie. Du er mellem 20 og 24 årEr du mellem 20 og 24, og deltager du i forberedende voksenundervisning,
ordblindeundervisning for voksne eller
specialundervisning for voksne, kan du få SVU i mindst en uge og højst 18
uger. Rammen gælder både for kortuddannede
og faglærte. Vil du se definitionen på kortuddannet så klik i menuen på:
"
Hvem kan få" Du er mellem 20 og 24 år og bliver forsinketKontor for Voksenuddannelsesstøtte kan forlænge den tid, du kan få SVU, ud over grænsen på de 18 uger. Det kan ske i de tilfælde, hvor du er syg eller lignende, for eksempel har et handicap eller problemer med en graviditet. Tiden kan kun forlænges, når du selv er syg eller lignende, og ikke hvis det drejer sig om andre - for eksempel din familie. |